Deltagere: Bo, Marthin, Christian, Thomas, Julie, Stine (referent)
AGENDA
- Godkendelse af referat fra GF
- Konstituering
- Huller i taget
- El i kælder
- Kloak 24, st th
- Vigtigt! Registrer dig som bruger af Andelsnet!!
- Status på loftsrum
REFERAT
1. Godkendelse af referat fra GF
Referatet blev drøftet, og vi blev enige om et par smårettelser:
Vedr. boligafgift blev følgende formuleret: “at boligafgiften i stedet forhøjes for den samlede forening med i alt kr. 71.000 for det indeværende foreningsår for at få budgettet i balance, og at beløbet fordeles blandt medlemmerne efter sædvanlig fordelingsnøgle for foreningen.”
Herefter kan referatet godkendes.
Bestyrelsen nævner desuden over for administrator, at vi havde en dårlig oplevelse med dirigenten, som virkede uforberedt og kort for hovedet.
2. Konstituering
Fordeling af opgaver:
- Navneskilte til døren – Christian
- Koordinering af arbejdsweekender – Marthin, Thomas, Julie
- Salg og fremleje af lejligheder – Bo, Dennis, Thomas
- Kontakt til håndværkere og vicevært samt fyrrumsansvarlig – Marthin, Dennis, Julie
- Kontakt til Bygningsrådgiver – Bo, Thomas
- Besvarelse af henvendelser – Bo, Julie, Christian
- Kontakt til administrator – Thomas, Marthin, Bo
- Gårdlaug – Theresa (24, st tv) 🌳 møde ons 11/6
- Website – opdatering (referater) og vedligeholdelse – Bo, Christian
- Festudvalg – Marthin (koordinerer) og Christian (Sofie og Ida vil gerne hjælpe)
- Kasserer og nøgleansvarlig – Stine
- Tegningsberettiget – Bo, Stine, Dennis
Mødedatoer:
Første tirsdag i hver måned kl. 18:30 – ca. 20:30.
Møderne afholdes på skift i de forskellige lejligheder.
Næste møder:
- Tirsdag 12/8 kl. 18:30 hos Stine (24, 1 th)
- Onsdag 10/9 kl. 18:30 hos Julie (24, 2 tv)
- Tirsdag 7/10 kl. 18:30
Foreningskalender
- Sommerfest 2025: en lørdag i august – festudvalget vælger dato
- Arbejdsweekender: 6/7 september 2025 + 9/10 maj 2026
- Juletræstænding: søndag den 30/11 2025
- Generalforsamling 2026: dato følger (medio maj)
- Bestyrelsesmiddag: lørdag 17. januar 2026
- Fastelavn: søndag 15. februar 2026
3. Huller i taget
Taget er utæt og der er mos på taget.
Der er bestilt besigtigelse/overslag fra 3 forskellige leverandører.
Herefter vælges tilbud.
4. El i kælder
En forbindelse mellem trykforøgeren (over for viceværtrummet) og HPFI-relæet i opgang nr. 22 får strømmen til at gå i kælderen. Denne mystiske forbindelse skal undersøges og ordnes.
5. Kloak 24, st th
Der lugter af kloak i kælderrummet under 24, st th. Dette skyldes manglende vedligeholdelse af et rør, som ikke har været i brug længe. Røret er nu aktivt, og det anbefales at lave en strømpeforing. Beboerne indhenter selv 2 tilbud, som vendes med bestyrelsen, inden opgaven sættes i gang.
6. Vigtigt! Registrer dig som bruger af Andels.Net!!
Grundet et lovkrav skal Andels.Net, som leverer internet til foreningen, bruge info pr. bruger i foreningen.
Info = navn, email, telefonnummer. Hold derfor øje med instruktion på mail fra bestyrelsen / opslag i opgangen. Det er VIGTIGT at alle går ind og registrerer sig. Ellers afbrydes din forbindelse til internettet!!! Deadline er 30/6 2025.
7. Status på loftsrum
Der blev virkelig ryddet godt ud på loftet på seneste arbejdsweekend – stærkt arbejde!!
Loftrummene blev registreret til rette ejer, så vi nu har et nogenlunde overblik over hvem, der har hvilke rum.
- Der er 5 loftsrum, der er låst og fyldt med ukendte ejere. Det er rum nr. 4, 8, 20, 23 og 27.
- Der er 1 tomt, ledigt loftsrum.
- Der er 3 lejligheder på venteliste til et loftsrum.
Ejere af de låste, fyldte loftsrum skal identificeres. Og tømmes, hvis ikke en ejermand melder sig.
Der vil blive opsat opslag i opgangene om dette.
—
Næste møde er torsdag den 12. august kl. 18:30 hos Stine, 24 1 th.
God sommer ⛱️
Forslag til punkter til næste møde
- En langsigtet plan for vedligeholdelse af taget – herunder solceller
- Finansiel procedure for loftsudvidelser