Andelsboligforeningen Willemoesgade 20-24

Bestyrelsesmøde 3. marts 2026

Deltagere: Bo, Dennis, Marthin, Thomas & Julie

1. Lamper ved indgange

Lampe over indgangen til nr. 24 er blevet lavet, og indmaden bliver udskiftet på alle tre.

    2. Hoffservice aftale er opsagt

    Der har umiddelbart ikke været en aftale om snerydning. Der er flere fakturaer som er betalt, Hoffservice mener at disse er blevet krediteret. Vi gennemgår fakturaer og følger op.

    3. Personsag (lukket punkt)

    4. Finansieringsmodel for loftudvidelser

    ABF-håndbogen foreslår at andelshavere betaler fuld andelspris og fuld boligafgift.
    De ydre skalomkostninger bliver ikke nedskrevet, øvrige forbedringer nedskrives efter sædvanlige nedskrivninger.

    5. Indbetalinger på altanlånet

    Der er uoverensstemmelser mellem altanlån og regnskab. I 2020 er altanejernes indbetalinger blevet reduceret. Altanejerne betaler formentlig kun afdraget men ikke låneomkostningerne.

    Bestyrelsen undersøger om der er en årsag til dette i samarbejde med administrator.

    6. Bopæl/ophold i andelslejlighed

    Da emnet om bopælspligt har været fremme i medierne på det seneste, vil vi i bestyrelsen blot give en påmindelse om vores egne regler. Vi sætter stor pris på det levende naboskab vi har sammen, og bopælspligten er netop med til at sikre dette.
    Ifølge vedtægterne har man som andelshaver pligt til at bebo sin lejlighed hele året, da manglende overholdelse i yderste konsekvens kan føre til eksklusion.
    Hvis du er i tvivl om reglerne, kan du læse mere i vedtægterne §3 og §11 eller række ud til bestyrelsen.

    7. Vedligeholdelse

    • Tilbud på maling af altan-samlinger: OmniByg har indhentet tilbud på 44.500 kr. fordelt på 18 altaner.
    • Status på tagprojekt: Tagprojektet er færdiggjort og afsluttet. 
    • Status på vinduesprojekt: Der er indhentet et tilbud, og bestyrelsen indhenter endnu et til sammenligning.

    8. Generalforsamling

    • Opgørelse af kontantkasse: gøres op ved næste møde.
    • Valuarvurdering: Bestyrelsen har modtaget to valuarvurderinger som afviger en del, derfor indhentes to yderligere.
    • Forslag til afvikling af forbedringsbeløb 20 4tv: Bestyrelsen hælder til at den gamle juridiske aftale fastholdes. Det drejer sig om de ca. 220.000 kr. som er en varig forbedring.
    • Generalforsamling d. 26. maj holdes på Paris90.

    Comments are closed.