Deltagere: Julie, Dennis, Thomas, Bo, Christian, Marthin, Stine (referent)
AGENDA
- Opfølgning på akut udbedring af utæt tag og forsikring
- Vedligeholdelse af tag
- Identifikation af loftsrum og fællesarealer
- Gavl i gården nr. 20
- Beboerhenvendelser
- Vedligeholdelse af ejendommen – fællesarealer
- Eventuelt
1. Opfølgning på akut udbedring af utæt tag og forsikring
Hullet i taget er lukket, og dokumentation er sendt til forsikringsselskab.
Elisa/Michael fører sagen videre med forsikringsselskab, som dækker skader i lejligheden (minus selvrisiko, som foreningen dækker).
2. Vedligeholdelse af tag
Taget trænger til akut vedligeholdelse. Der skal fjernes mos, renses tagrender og monteres tagrendenet. Der er indhentet tre forskellige tilbud vedr. vedligeholdelse af taget. Bestyrelsen vælger Climbing Solutions ApS, som tilbyder fleksibel og hurtig udbedring uden brug af stillads/lift. Opgaven igangsættes så snart det er muligt. Der indkaldes først til en evt. Ekstraordinær Generalforsamling, når bestyrelsen har overblik over tagets tilstand efter mosfjernelse og reparation af utætheder.
3. Identifikation af loftsrum og fællesarealer
For at fremskynde mulig tømning af uidentificerede loftsrum går Stine og Julie fra dør til dør for at spørge til loftsrum. Procedurer for fordeling af fællesarealer genbesøges og skærpes.
4. Gavl i gården nr. 20
Istandsættelsen af gavl i gård nr. 20 er udsat til en gang i det nye år. Det er desværre ikke en mulighed at bevare de gamle mursten. Vi er blevet tilbudt finish enten i pudset grå eller i farven lys sandsten (som bygninger i nabogård ved skraldestation). Ingen af løsningerne er faldet i god jord, så det undersøges nu, om det er muligt at begrønne gavlen, og hvad det vil koste. Hvis gavlen skal begrønnes, er det foreningen selv, der skal betale.
5. Beboerhenvendelser
- Fugtskjolder, 22 5 tv (Rikke og Christian): Skaden meldes til forsikring, og der bestilles fugtmåling. Hvis muligt koordineres med Elisa/Michael, som også får fugtmåler ud.
- Byggetilladelse til at nedlægge væg, 24, st tv (Dennis): Byggeplanen er blevet fremlagt for bygningsrådgiver Omnibyg, som siger god for projektet. Bestyrelsen giver tilladelse.
- Ønske om loftudvidelse, finansiel procedure herfor, 22 5 tv (Rikke og Christian): Bestyrelsen rykker administrator for input til de anvendte procedurer ift. anbefaling og forenkling.
- Kloakarbejde i 24, st th (Marthin og Ida): Der er indhentet og valgt tilbud. Hele røret strømpefores. Arbejdet igangsættes 20. november.
- Dueplage, 20 4 tv (Karin og Johnny): Der er duer, som skider på altanen nedenunder. Det er meget irriterende. Flere tiltag er forsøgt for at få dem væk, uden held. Beboerne indhenter et tilbud på duebekæmpelse, som præsenteres for bestyrelsen.
6. Vedligeholdelse af ejendommen – fællesarealer - El og lys i kælderen: det er repareret og virker nu.
- Vandskade i kælder nr. 24: Der er konstateret en fugtskade i væggen under kældertrappen. Vi får tilset skaden af en fugttekniker, så skadens omfang kan vurderes, og der kan lægges en plan for udbedring.
- Dørene op til loftet skal kunne lukke (fx med dørpumper) for at undgå skorstenseffekt på bagtrappen i tilfælde af brand. Der søges rådgivning hos brandkonsulent.
7. Eventuelt
Der holdes bestyrelsesmiddag den 10. januar 2026.
Næste møde er den 2. december kl.18:30 hos Julie